Ja, varernes holdbarhed er ét af vores store prioriteringsområder. føtex Køb & Hent medarbejderne håndplukker altid varerne med den længste holdbarhed, så vi sikrer vores kunder den bedste kvalitet.
Når en vare pakkes fra butikken, udføres nedenstående kvalitetstjek inden pakning. Kvalitetstjekket er en yderst vigtig del af pakningen, da dette sikrer, at du som kunde føler dig tryg ved at overlade dine indkøb til føtex Køb & Hents pakketeam frem for selv at tage ud og handle.
Frugt og grønt
Når der pakkes frugt og grøntsager, bliver disse kvalitetstjekket. Dette indebærer, at alle varer inden for denne varegruppe vendes, drejes og mærkes på for at tjekke for eventuelle skavanker. Da der ikke er en specifik udløbsdato på frugt og grøntsager er det udelukkende pakkerens sunde fornuft, der vurderer, om en frugt eller en grøntsag har overskredet salgsdatoen.
Brød og kager
Når der pakkes rugbrød, toastbrød og boller skal dette altid gøres bagerst fra hylden. Dette sikrer den længste holdbarhed, da de nyeste varer i denne afdeling fyldes op bagfra. Ved kager og især isvafler skal der tjekkes, om disse er knust eller på anden måde beskadiget.
Kød og pålæg
Når der pakkes kød og pålæg skal dette altid ske fra bunden af køleren. Dette sikrer den længste holdbarhed, da de nyeste varer fyldes op nedefra.
Længden på holdbarheden kan variere fra gang til gang, da mange faktorer spiller ind. Skulle du mod forventning være utilfreds med holdbarheden, bedes du kontakte kundeservice på tlf. 89 30 30 89 eller supportkoeboghent@foetex.dk
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.